Qi Gong helsegruppe

Qi gong er en dybtgående helsegymnastik, som kineserne har dyrket i årtusinder. 

15-20 minutters daglig træning giver forøget energi, løsner og styrker led og muskler, forøger koncentrationen, reducerer stress og styrker i det hele taget helbredet. Qi gong har desuden en positiv effekt på sindet, hjælper mod søvnløshed og giver generelt velvære i kroppen.

Der er mange typer qi gong. Den form for qi gong, som jeg underviser i, kaldes Shi Ba Shi, der betyder “de 18 øvelser”. Den er udviklet af læge og qi gong healer Lin Hou Sheng i et samarbejde med flere andre qi gong mestre og er meget populær i Sydøstasien. Det er såkaldt medicinsk qi gong. Den indvirker på kroppen via meridianbanerne - de energibaner, der er forbundet med vores kredsløb og indre organer. Derfor har træningen stor effekt og kan afhjælpe såvel psykisk ubehag som fysiske skavanker.

Øvelserne er behagelige og lette at udføre. Alle kan være med uanset alder og kondi. Læs mere under menupunktet Qi gong.

 

Sted: Poppelvej 22, 3600 Frederikssund

TilmeldingSend en mail til annelise_holm@hotmail.com

 

Det er muligt med en prøvetime inden man beslutter sig. 

Pga travlhed har jeg pt ingen planlagte kurser, men ring gerne til mig med evt spørgsmål på 24 23 78 82 eller send mig en mail.